Så nærmere tiden sig, hvor jeg smutter tilbage til DK. Faktisk er det allerede på fredag, at jeg flyver. SÅ det er lidt vildt.
Nu begynder der at blive rykket i mig fra alle steder - aftensmad, hygge osv.
I tirsdag kom Søren her - vi aftalte, at jeg skulle betale for maden, så bar han den hjem til mig og lavede den også... Super god deal. Vi hyggede os rigtigt - og Søren forelskede sig i Rumle... Så de fik tumlet en del sammen. Så legede jeg med Foxi i stedet for.
Onsdag var jeg i syklub for sidste gang... Vi var en del og det var rigtig hyggeligt.
(torsdag har jeg glemt, hvad jeg lavede!)
Fredag var jeg ovre ved Jan og Marianne til aftensmaden med efterfølgende spil og hygge. Jeg puttede Jeppe - hvor er han bare en dejlig dreng.
Lørdag pakkede jeg lidt i kasser, fik en morfar og blev inviteret over til Jan og Marianne - frisk bagt franskbrød kunne jeg ikke sige nej tak til. Jeg havde Foxi og Rumle med og det gik super godt. Foxi fandt et ben og Rumle og Bodil legede lidt. Og Marianne fik lov til at banke mig i Matador....
Her er lige et billede af Rumle og Foxi...
Søndag skulle vi selvfølgelig se barnedåb, så Marianne havde bagt en kage, jeg havde fikset lidt snoller, sodavand m.m. Så var Rikke, Marianne, Jeppe, hundene og jeg klar kl. 16 ved fjernsynet:
Idag skal jeg ud til Kenneth og Søren. I morgen har jeg tidlig fri, så Marianne, Jeppe og jeg vi skal mødes kl. 12. I morgen aften skal jeg ud til RIkke og Mikkel. Onsdag har jeg en flyttefridag, hvor der kommer et flyttefirma og pakker det hele, jeg skal have afleveret lejligheden. Skal spise ovre ved Susanne og Ole - og ud til Pernille og Simon til en øl og se deres nye lejlighed.
Torsdag er det sidste arbejdsdag. Ditte og Jesper kommer hjem og overtager hundene. Jeg har foreslået de andre at vi mødes i kælderen til fælles spisning og hygge.
Fredag kl. 12 hopper jeg i flyveren mod Island - og kl. 6. dansk tid lørdag morgen skulle jeg gerne have dansk jord under fødderne igen. Så går turen til Bramming, hvor jeg skal se Pia og Michaels nye hus, grillfest om aftenen og så byfest = Dodo and the Dodo´s.
- håber ikke, at I får stress af mit program de kommende dage...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar