Helikoptertur til Sermitsiaq d. 14. juli

Jeg har længe snakket om, at det kunne være fedt at komme ud og flyve helikopter. Ideen fik jeg solgt til de andre - så jeg gik igang med at finde ud af mulighederne osv. Vi havde småtravlt, for vi ville gerne nå det inden Mona og Michael skulle på ferie - og jeg skulle selvfølgelig også være her :o)

Så snakkede med Jens, piloten, om mulighederne og vi aftalte, at vi skulle afsted tirsdag. Vejret så ud til at skulle være nogenlunde og der skulle være en chance for, at vi også kunne få en helikopter... Så vi glædede os som små børn. (vi = Mona, Michael, Marianne, Jan og jeg!)
Det blev tirsdag, vejret startede ikke for godt ud - men blev super godt. Men tilgengæld havde vi problemer med at få en helikopter - men kl. 17.05 ringede Jens første gang om at der måske var en helikopter til os, og så skulle vi være klar kl. 18. Helikopteren var klar - så afsted med os!! Marianne og Jan skyndte sig om med Jeppe og så mødtes vi et par minutter i 18 ved lufthavnen.

Jens kom ud og tog imod os - og så fik vi en masse info om helikopteren. Helikopteren koster 14 mio., der er plads til 6 personer, koster 250 kr. i minutet at have igang osv.
Efter info hoppede vi ind i helikopteren og så var vi klar!!!!!

Vi ville gerne stå ovre på Sermitsiaq. Jens havde kun stoppet op derovre mens der var sne - så vi var ikke sikre på, at vi kunne komme derovre... Men vi satsede. Her er Sermitsiaq tættere på:

Vi fløj lidt rund der, for at finde et godt "holdested". Mens vi fløj rund, var der jo også en super flot udsigt ind i fjorden, bare se her:

Vi fandt et perfekt sted - og vi holdt en lille pause. Her er der et billede ind mod Nuuk, Store Malene, Lille Malene osv. Super, ikke?
Her er det mig lige foran Sermitsiaq:

Her er det mig med udsigten ind mod fjorden:

Vi skulle selvfølgelig også have et gruppefoto foran Sermitsiaq:
Jens synes billedet blev lidt kedeligt - så det måtte vi tage om:
OG OG OG vi skulle selvfølgelig også have et billede med helikopteren :o)

Her er det Jens som står sammen med "hans" lille legetøj... Han elsker at flyve helikopter!!

Jeg elsker også at flyve helikopter - så jeg skulle selvfølgelig

Så gik turen videre mod Store Malene, Kobberfjorden osv.

Da vi fløj med mod land igen blev vi kaldt over radioen. Der var en helikopter, som stationen ikke kunne komme i kontakt med, så vi skulle holde øje og øre åbne. Men vi fortsatte turen.

Her flyver vi rundt om Hjortetakken:

Da vi kom op på toppen af Hjortetakken, blev vi kaldt igen, de ville gerne have, at vi fløj ud og kiggede efter den anden helikopter - sådan mere aktivt. Jens tjekkede op på brandstoffet og spurgte om vi ville med.... Og vi var ikke et sekund i tvivl nogle af os - vi skulle med!!!

Så turen gik ind på Qusuk som ligger inde på den anden side af Isfjorden.

Da vi stod på Sermitsiaq havde jeg sagt, at det kunne være fedt, at flyve længere ind i fjorden mod isskosserne - og nu skulle vi det!! Det var bare så fedt!!! Bare se her:

Vi fandt den anden helikopter:

Vi gik ned for at tjekke om der var sket noget - men alt var OK. Den anden pilot havde glemt at melde, at han var gået ned for sidste gang den dag - men havde ringet til Kangerlussuaq så snart han havde hørt at vi kom...

Her er billedet som er foran på helikopterne:

Her er nogle udsigtsbilleder fra Qusuk:

På vejen tilbage til Nuuk fik jeg lov til at flyve helikopteren:

Det var en vild fornemmelse. Den er meget følsom, så den mindste røsten på hånden kan mærkes...

Og tanken om at man sidder med udstyr på 14 mio. og 6 menneskeliv i sin hånd er en voldsom oplevelse.... (Jens havde også ved, så jeg fløj ikke helt alene!!!) Men jeg fik lov til at lave nogle små sving...

Her er lige et andet fedt billede: Sådan ser man ud, når man lige er landet i Nuuk og har haft en super fed oplevelse!!!!!

Vi var alle sammen høje efter denne tur - og er klar på at flyve igen!!!

Mona, Michael og jeg tog ud og spise efter turen - hvor vi fik fordøjet alle indtrykkede (så godt som vi nu kunne, så kort tid efter!!!)

Onsdag var Mona og Michael ovre ved mig at spise. Det var vores sidste aften sammen i Nuuk i denne omgang - og jeg skulle have "overdraget" hundene, Foxi og Rumle.

Det var lidt hårdt at sige farvel - så jeg smuttede hurtigt ud af døren!!
Men det er jo egentlig ikke farvel - men på gensyn. MEN det var stadig hårdt.