Mandag var Laura og jeg først ude at spise og derefter i biffen for at se "Engle og dæmoner". Vi troede, at vi ville være nogenlunde sikre på en tom biografsal - men nej. Der var rigtig mange som var i biffen denne aften. Men det var en god måde at "slippe" for regnvejret på :)
Tirsdag formiddag blev jeg så bilejer i DK. Verdens bedste farmand havde været på auktion i Vejle og har købt en Ford Fiesta til mig (dog for mine egne penge - gad vide om jeg skal minde mine forældre om arvereglerne....:o) Mor har sendt billeder af den til mig og den ser fin ud. Men for pokker hvor jeg glæder mig til at komme hjem og se den!
Onsdag var Marianne og Jeppe på besøg - og I skal da ikke syndes for et billede af ham og mig :o)

Torsdag var jeg omme og passe Sebastian og Asger. Vi hyggede os rigtigt med dyner på gulvet, film og Sebastians prutter. Da drengene var faldet i søvn, hoppede jeg ind på sofaen og tog en morfar indtil Simon og Pernille var hjemme igen. Så hyggede vi lidt og jeg kom sen hjem i min seng, men så var det jo godt, at jeg havde fået en morfar.
Fredag havde Stefan fødselsdag, så Linda havde arrangeret surprise fødselsdag for ham. Vi mødtes i kælderen og festede til den lyse morgen.
Lørdag var jeg i svømmehallen med Marianne og Jeppe. Derefter gik turen hjem på sofaen, hvor Laura ringede mit i min morfar. Hun havde haft en lorte-dag, så vi aftalte, at vi skulle drikke hendes sorger væk. (sorg = jeg flytter tilbage til DK) Så vi mødtes i byen, hvor vi havde en super hyggelig og sjov aften.
MEN søndag havde vi det knap så sjovt. Laura kom forbi med mad til os, så hoppede vi ud på min nye terrasse med madras og det hele... Og vupti så fik vi det meget bedre...
Vi fik en masse sol (der var over 15 grader i skyggen), Susanne kom forbi og underholdte os. Marianne og Jeppe var også forbi - og Laura og jeg grillede for første gang på terrassen. MUMS... Det endte jo med at blive en rigtig god søndag.

Mandag efter arbejde tog Laura, Susanne og jeg direkte hjem fra arbejde og ud på terrassen. Vi mødes med Marianne, Jan og Jeppe til grillaftensmad..... Endnu engang MUMS.
Og i dag grillede jeg så igen sammen med Marianne og Jan.
Sommeren er kommet til Nuuk = dejligt!!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar