mandag den 29. juni 2009

Sejlture med Hans - både lørdag og søndag

Lørdag stod vi tidligt op, så vi kunne tjekke vejret - for vi havde en aftale med Hans, min nabo. Det var overskyet, men vejrudsigten så OK ud, så vi mødtes kl. 10, hvor vi tog ned på havnen. Turen gik til Præstefjorden, derefter Amerlik - men det var stadig meget overskyet...
Bare se her:

Inde i Amerlik så vi fuglefjeldet - men så ingen fugle.... Vi ville gerne se nogle hvaler, så vi sejlede om til Sermitsiaq.... Men der var ingen hvaler - tilgengæld en masse små isterninger:
Der er stadig godt gang i vandfaldet ved Sermitsiaq:
Lørdag aften lavede Anders aftensmad og bagefter hyggede vi med spil og en film i TV.
Da jeg skulle i seng, var solen ved at gå ned og jeg var hurtigt med kameraet:
Søndag vågnede vi op til det flotteste vejr - så vi skulle bare ud og sejle igen :) :)
Vi havde aftalt med Hans at vi skulle fiske, så vi sejlede til Qorput. Vi smed fiskesnørre i - og vupti, så havde jeg bid!!!!! Det er sgu sådan man skal fiske... Vi fangede en masse rødfisk som Anders har taget med til DK.
Her er nogle billeder fra turen:
(synes den ligne 2 ørne der kysser)



Vi sejlede lidt rundt og udenfor Nuuk fiskede vi lidt igen. Og vupti så fangede vi fladfisk. Det havde vi ikke regnet med, men vi fangede da 4 stykkes (jeg fangede selvfølgelig den største!!)
Mens Anders fiskede fik jeg lige tid solbadning:
Da vi kom i land, skulle der selvfølgelig lige renses lidt fisk - og det var Anders´ opgave:
Da han var færdig med det, så havde Marianne med klar på grill (luksus at komme hjem til færdiglavet lækker mad!) Det var lidt for kort for Jeppe, så vi gik over til Marianne og Jan og spillede lidt...

Idag er Anders så rejst hjem til Danmark igen. (han sidder pt. fanget i Kangerlussuaq så vidt jeg ved) Men han siger, at han har nydt en uge i Nuuk.

fredag den 26. juni 2009

Hygge

Onsdag mødtes Anders og jeg ved banken efter arbejdstid. Så gik vi lige i et par butikker og så ned på brættet, hvor vi købte 1 kg rødfisk for en halvtredser.
Derefter gik turen hjem - og så hyggede vi bare os bare.

Torsdag havde jeg fri til middag, så vi mødtes i Katuaq hvor vi spiste en moskusburger. Derefter var vi rundt på værkstederne og købe lidt Grønlandsk håndværk.
Om aftenen var vi ovre ved Jan og Marianne til hjemmelavede flødeboller - mums de var gode. Vi fik spillet partners, hvor Jan og jeg selvfølgelig vandt.

Fredag var vi ovre ved Jan og Marianne igen - dog til aftensmad denne gang :o) Efter maden skulle vi spille igen - og denne gang fik Jan og jeg bank i partners, men så fandt vi Skip-bo frem og så fik de MANGE tæsk.... (så kan de lære det :o)

Vejret har ikke været det bedste (læs: regn, regn, regn) men vi håber på godt vejr i weekenden, for så skal vi ud og sejle med min søde nabo Hans.

Sct. Hans

I personaleforeningen havde vi inviteret vores kolleger med familie til Sct. Hans. Planen var at vi skulle mødes på strand, grille sammen og derefter brænde Sct. Hans bålet - men vejrguderne var ikke rigtig med os. Så 20 min. før aftalt mødetid opfandt vi lige en plan B.
Vi flyttede arrangementet om til kælderen ved Lise og Jørgen (syklub-kælderen). Der skulle komme 60 personer, men der var et par afbud og det var vist meget godt, for ellers hvad vi nok ikke kunne være der.
Traditionen tro var det mændene som styrede grillen.
Da alt maden var blevet grillet, var det tid til snorbrød - også over grill.
Vejret var blevet nogenlunde og vi blev enige om, at bålet skulle brændes. Så vi gik ned til stranden. Her kan I se Sermitsiaq i baggrunden.

Sejltur med Lise og Jørgen

Mandag efter arbejder mødes vi med Lise og Jørgen + pigerne, for vi skulle ud og kigge efter hvalerne. Så turen gik over til Sermitsiaq. Vi så desværre ikke nogle hvaler, men så tilgengæld nogle sæler.

Det var en super hyggelig tur og vi nød turen i fulde drag. Her er nogle billeder fra turen:


Her er årets første rigtige "isterning" :o)
En super flot en af slagsen.

Nationaldag = selvstyredagen = besøg af kongefamilien

Så kom dagen som grønlænderne havde vendt og stemt på - dagen hvor Grønland fik selvstyre.
Det skulle vi selvfølgelig være med til at fejre - også selvom vi havde festet natten før. Så kl. 7.40 mødtes vi her i Gettoen og kørte sammen afsted mod Kolonihavnen. Vi var ikke de eneste som skulle derned - resten af Nuuk, diverse danske politikker f.eks. statsminister Lars L. Rasmussen, Helle T, Mogens Lykketoft osv. var også klar denne morgen.
Her er et billede ud over kolonihavnen:
Jeg var meget spændt på at se kortet, for søde Susanne skulle være med. Jeg kunne ikke selv se hende, så jeg fandt en dame som sat oppe på en trappe som tog et billede for mig... Og ja, Susanne var skam med i koret. (nederst til højre med tørklæder på!)
Efter talen fra borgmesteren Asii Chemniz og den nye landstingsformand Kupik Kleist kom kongefamilien så, bare se her :
Skal også lige have Kronprinseparret med:
Kongefamilien gik op i kirken - og vi andre gik i Godthåbhallen til fælles morgenmad. På storskærm blev gudstjenesten vist.
Da vi havde spist, kørte vi hjem igen. (var lidt trætte) Men vi skulle selvfølgelig se selve overdragelsen af selvstyreloven på KNR.

Efter en lille morfar gik turen atter ind til byen. Vi tog op i Godthåbhallen for at se diverse opvisninger, men der blev serveret Grønlandshval deroppe og der var varmt, så luften var ikke så god deroppe, så vi gik en tur ned i byen.
Det passede lige med at vi kom til offenligtgørelsen af den nye statue som står på den nye selvstyrplads midt i byen. Det er en bronce figur som forestiller en masser sæler som trækker i folk. Dette skal symbolisere det grønlandske flok som skal trække selvstyret i fællesskab.
Først foregik talen på grønlandsk og derefter på dansk. Da borgmesteren sagde, at sælerne trækker i flok, så trak en masse børn i stoffet som afdækkede statue - hvilket ikke var en del af planen. Men det var meget godt ramt at børnene.
Her kan I se sælerne:
I forbindelse med nationaldagen/selvstyredagen har en af de lokale kunster også lave det grønlandske flag i tøj. Flaget hænger nu på Blok P
Anders og jeg gik hjem igen - og her skal I se hvor kongefamilien boede... Selvfølgelig med udsigt til Gettoen - hvor ellers??
Efter sigende skulle kronprinseparret havde sovet i køjesenge....
Gad vide om Dronningen og prins Henrik også gjorde det???

Marianne, Jan, Jesper, Anders og jeg mødtes til aftensmad for at grille og spise rester for sommermikken. Men da vi havde spist gik vi hver til sidst, for vi var temmelig trætte efter denne weekend.



Sommermik d. 20. juni

Lørdag havde jeg inviteret en masse til sommermik - sådan som en slags afskedsfest bare i god tid. For sommerferien står for døren og for at så mange som muligt kunne komme med, så blev det i lørdags.

Her er nogle billeder fra mikken.

Her er det Asger som har forvildet sig over til kartoffelsalaten... Kagerne var ellers hans foretrukkende spise.

Her er det Stine og Jeppe som sidder og hygge :o)
Sebastian som laver et uskyldig ansigt....
Lidt stemning...
Der blev festet til midt på natten - men det kan man da ikke se på os.... (Tina, Mikkel og Jesper)
1000 tak for gaverne og besøget. Det er jeg rigtig glad for...

Så landede Anders og Dronningen

Så blev det fredag d. 19. juni og Anders havde taget den lange vej fra Nordjylland til Nuuk.
Men vi nåede så langt, så havde jeg aftalt med Pernille at jeg kunne låne deres bil, så jeg kunne hente Anders i lufthavnen. Jeg skulle være der omme omkring kl. 16 - og det var jeg selvfølgelig også.... MEN Pernille var der ikke. Hun var i svømmehallen sammen med en veninde og Sebastian. Tiden gik og Simons planer blev også rykket en del. Da klokken var lidt i 17 kom Pernille så hjem - og var meget ked og flov over at hun havde glemt vores aftale... Men heldigvis var Anders´ fly forsinket, så skaden var ikke så stor... (Men nu har jeg noget at drille hende med :o)

Anders´ fly blev udskudt 2 gange på skærmen, første gang kørte jeg ud for at handle, anden gang blev jeg derude.... Der var masser af mennesker i lufthavnen, for Dronningen og Prins Henrik skulle nemlig også lande i Nuuk på dette tidspunkt.

Den første flyver landede og der kom en ud af flyveren som mindede om Anders. Men jeg blev enig med mig selv om, at det ikke kunne være ham. For det var jo en "hulemand".... (men det var Anders, så det var jo godt, at jeg tog et billede!)
Der var jo nærmest panik i lufthavnen for hvornår kommer Dronningen osv. Men så landede der en lille flyver...

Og ud kom Dronningen og Prins Henrik
Der sad en lille pige ved siden af mig, som til sidst blev meget utålmodig og sagde så: "hvornår kommer hun?" - jeg kunne ikke lade hver med at spørge efter hvem hun manglede og svaret kommet hurtigt: "Dronningen". Dronningen var ved at sætte sig ind i bilen på dette tidspunkt, så den lille hoppede nærmest over på skødet af mig, så hun kun få et glimt af hende.
- og midt i det hele kom Anders og sagde hej til mig...
Derefter kørte vi en tur rundt i byen - og kørte tilsidst om til Simon og Pernille med bilen.
Derefter gik turen til Nigerleq, hvor vi lavede mad og fiksede nogle ting til min sommermik dagen efter. Senere gik vi i kælderen for at gøre rent, hvor Marianne kiggede over og hjalp til.

tirsdag den 16. juni 2009

Så fløj den uge også hen over hovedet på en...

Mandag var Laura og jeg først ude at spise og derefter i biffen for at se "Engle og dæmoner". Vi troede, at vi ville være nogenlunde sikre på en tom biografsal - men nej. Der var rigtig mange som var i biffen denne aften. Men det var en god måde at "slippe" for regnvejret på :)

Tirsdag formiddag blev jeg så bilejer i DK. Verdens bedste farmand havde været på auktion i Vejle og har købt en Ford Fiesta til mig (dog for mine egne penge - gad vide om jeg skal minde mine forældre om arvereglerne....:o) Mor har sendt billeder af den til mig og den ser fin ud. Men for pokker hvor jeg glæder mig til at komme hjem og se den!

Onsdag var Marianne og Jeppe på besøg - og I skal da ikke syndes for et billede af ham og mig :o)
Torsdag var jeg omme og passe Sebastian og Asger. Vi hyggede os rigtigt med dyner på gulvet, film og Sebastians prutter. Da drengene var faldet i søvn, hoppede jeg ind på sofaen og tog en morfar indtil Simon og Pernille var hjemme igen. Så hyggede vi lidt og jeg kom sen hjem i min seng, men så var det jo godt, at jeg havde fået en morfar.

Fredag havde Stefan fødselsdag, så Linda havde arrangeret surprise fødselsdag for ham. Vi mødtes i kælderen og festede til den lyse morgen.

Lørdag var jeg i svømmehallen med Marianne og Jeppe. Derefter gik turen hjem på sofaen, hvor Laura ringede mit i min morfar. Hun havde haft en lorte-dag, så vi aftalte, at vi skulle drikke hendes sorger væk. (sorg = jeg flytter tilbage til DK) Så vi mødtes i byen, hvor vi havde en super hyggelig og sjov aften.
MEN søndag havde vi det knap så sjovt. Laura kom forbi med mad til os, så hoppede vi ud på min nye terrasse med madras og det hele... Og vupti så fik vi det meget bedre...
Vi fik en masse sol (der var over 15 grader i skyggen), Susanne kom forbi og underholdte os. Marianne og Jeppe var også forbi - og Laura og jeg grillede for første gang på terrassen. MUMS... Det endte jo med at blive en rigtig god søndag.
Mandag efter arbejde tog Laura, Susanne og jeg direkte hjem fra arbejde og ud på terrassen. Vi mødes med Marianne, Jan og Jeppe til grillaftensmad..... Endnu engang MUMS.
Og i dag grillede jeg så igen sammen med Marianne og Jan.
Sommeren er kommet til Nuuk = dejligt!!!!

søndag den 7. juni 2009

Så blev det juni

Så er det blevet juni - men vejret ligge ligesom ikke op til at det burde være juni - nærmere efterår. Så vi vil meget gerne have, at det gode vejr kommer til Nuuk igen :)

I onsdags mødtes Syklubben herved mig. Det var det nemmeste - og det var jo hyggeligt som det plejer. Vi fik dog ikke lavet så meget - men det er vel hellere ikke det, det kommer an på!!
Hele onsdagen havde det været overskyet og meget blæsende... Men kl. 22.15 begyndte solen at skinne fra en nærmest skyfri himmel. (UNDERLIGT) Og da det ikke er mørkt heroppe på dette tidspunkt af året, så var det jo nærmest umuligt at falde i søvn, når solen skinner ind af vinduet til kl. 1 om natten.

Torsdag skulle Marianne og Jan ud og sejle - så jeg havde fået den dejlige ære, at passe Jeppe. Så jeg hentede ham efter arbejde. Jeppe er lige blevet 5 måneder, så nu sker der en masse - og han er super dejlig.
Mona tog til DK i fredags, så jeg havde aftalt, at Jeppe og jeg ville komme over og ønske hende god tur... Men vi nåede kun lige derover og Michael sagde hej til Jeppe - så var fanden løs. Han skreg og ingen af os kunne trøste ham. Så jeg sagde hurtigt god tur til Mona og så gik vi hjem igen. Da vi kom inden for døren og jeg havde lagt Jeppe på dynen, så var der ro - og han var en glad dreng igen. Bare se her:

(se: Han har selvfølgelig Tig´redyret + Kaj og Andrea!!!!)

Han ligner jo ikke en som lige har grædt vild meget.....
Marianne og Jan havde haft en god sejltur, men havde ikke set hvaler.
Fredag var Laura og jeg rundt og shoppe efter arbejdet (det blev billigt, for vi købte ikke noget) og bagefter var vi ude og spise.
Igår var jeg på arbejde hele dagen. Hele banken (også afdelingerne på kysten) var samlet for vi skulle snakke om bankens værdier. Formiddagen gik med gruppe arbejde og eftermiddagen gik med konkurrencer, sang osv. Dagen slukkede af med en super god fest.