Efter at have været på arbejde i 2 ½ time, er vi klar til at åbne op i vores nye hovedkontor i morgen tirsdag. (jeg skal nok lige få taget nogle billeder af vores nye flotte bank!!
Efter arbejde tog jeg om til Pernille og Simon for at hente Sebastian som skulle på ferie hos mig. Sebastian og jeg gik hjem til mig - men da det er forår i luften, så er det også tøvejr til den store guldmedalje. Så Sebastian skulle selvfølgelig hoppe i vandpytter på vejen, hvilket resultaterede i, at vi havde meget våde sokker, da vi kom hjem.
Da vi var kommet ind i varmen og fået smidt de våde sokker, skulle Sebastian selvfølgelig have et påskeæg - og så glad ser man ud, når man har fået et påskeæg:
Sebastian elsker, at se tegnefilm - så det skulle vi selvfølgelig. Og Sebastian er meget koncetreret:
Da det blev aften ville Sebastian gerne hjem og sove sammen med lillebror, Asger. Så jeg ringede til Simon, som kom og hentede Sebastian.
Ikke en gang 5 min. senere ringede Mona, for der var skudt en isbjørn 6 km. fra Nuuk havn. Den var blevet transporteret ned på Brædtet, så de synes, at jeg skulle komme derned. Så jeg hoppede i en Taxa og tog afsted.
Det siges, at det er 8 år siden, at der var blevet skudt en isbjørn så tæt på Nuuk - så der var mange mennesker på Brædtet denne aften. Isbjørnen skulle være omkring 3 år gammel, så den er ikke så stor - men det var en god oplevelse. (Ville selvfølgelig helst have set den levede, men det kunne ikke lade sig gøre!)
Billederne får lov til at tale for sig selv:
Her står jeg så med bagpoten... Den er ca. på størrelse med et menneskehoved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar