Fredag. Vi stod tidligt op, for vi skulle jo ud og sejle... Mor og moster havde kigget en del på vandet - og var sgu ikke helt trykke ved situationen. Men jeg sagde, at vejret er meget bedre inde i fjorden, så de skulle bare slappe af... Men jeg tror ikke mine ord var gode nok.
Efter vi havde spist morgenmad, ringede telefonen så. Det var fra Tupilak travel - turen var aflyst pga. vejret - og "damerne" åndede lettet op. Jeg aftalte med selskabet, at vi tager afsted på tirsdag i stedet for.
Formiddagen fik vi til at gå inde i byen, hvor vi var rundt i div. butikker og på kulturværkstedet.
Om eftermiddagen tog jeg ind i banken, for der var Cafe Naju - som denne gang blev afholdt i erhvervsafdelingen. Det var super hyggeligt og vi flyttede festen videre ud i vores kælder.
Lørdag - endnu en dag med regnvejr. Jeg var henne i kælderen og se fodbold (vi piger spillede i stedet for) Mens var mor, far og moster en tur inde i byen på egen hånd.
Søndag - på byvandringen var vi en tur forbi domkirken. Holler sagde, at mange grønlænder som i nationaldragt, så vi skulle selvfølgelig i kirke. Mor og moster skulle se en "levende" nationaldragt. Så vi stod tidligt op og afsted med os.
Vi ramte så en konfirmation - så det var en lidt speciel gudstjeneste vi kom til. Det hele foregik på grønlandsk og midt i det hele gik alle os som ikke havde noget med konfirmanterne at gøre.
Da vi kom udenfor var det pisse koldt - men mor og far skulle have nogle billeder af nationaldragterne, så de ville blive og vente på, at de kom ud. MEN moster og jeg tog bussen hjem og lavede frokosten klar.
Far har været i svømmehallen et par gange og han synes den er rigtig god - og den er godt besøgt. I dag havde der været på mange, at der næsten ikke havde været plads i varmvandsbassinet.
søndag den 7. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar