Lørdag flyttede Bodil jo ind. Søndag var vejret rigtig dårligt, så det skulle lidt overtalelse til at lokke Bodil med ud, men det gik. Søndag aften gik vi en lang tur, så hun kunne være træt og sove længe mandag morgen.
MEN MEN MEN intet blev som jeg havde håbet, for Bodil var morgenfrisk kl. 5 mandag morgen og ville ikke sove mere. Så jeg stod op og afsted på morgenvandring. Vejret var rigtig dårlig, så jeg var temmelig træt af det hele.
Mens jeg er på arbejde bliver Bodil lukket over til sig selv. Efter arbejde henter jeg hente, hvor vi starter med at gå en tur.
Tirsdag stod Bodil endnu en gang op kl. 5... og mit morgenhumør er sgu ikke så godt kl. 5 om morgen. Men afsted med Bodil og mig.
Efter aftensmad gik jeg en tur ud på næset og her plejer Bodil at kunne løbe frit rundt - det kunne hun også denne aften, faktisk så meget at hun stak af i ca. 45 minutter. Til sidst gad jeg ikke vente mere, så jeg gik hjem til gettoen og vupti der stod Bodil.
Så gik jeg over til vores nye beboer i Gettoen, Mona og Michael. Michael er begyndt at arbejde i banken. De har også hund med her op, så jeg satsede på at Bodil måtte kom med ind. Og hun var selvfølgelig også velkommen. Mona og Michael kommer fra Grindsted - så der er jo ikke så "langt hjemme fra". Vi fik snakket om en masse - og det var rigtig hyggeligt.
Bodil hyggede sig også, for der var mange nye spændende ting og deres hund havde et rigtig godt kødben som Bodil sætte til livs på 1 times tid.
Onsdag morgen sov Bodil til kl. 6 - og jeg var glad. Kl. 7.20 mødtes jeg med Mona og Michael så vi kunne følges på arbejde.
Efter arbejde fulgtes Mona og jeg hjem. Og så skulle hundene på deres første gåtur sammen. Bodil kunne ikke helt finde ud af det, men jeg holdt bare godt fat i hende. På et tidspunkt så godt fat, at jeg blev slæbt ned af en bakke og fik ondt i knæet.
Om aftenen havde jeg Mona med i Syklubben for første gang. Det var rigtig hyggeligt og Mona fik lavet en flot blomst.
Torsdag morgen startede MEGA dårlig. Bodil vågnede kl. 4 og ville bare ikke sove. Mit humør var blevet rigtig dårlig... Så jeg blev enig med mig selv om, at hun skulle sove ovre ved sig selv om natten fremover.
Torsdag efter arbejde gik jeg hjem og gik i 1½ time med Bodil. Jeg havde lovet at passe Jørgen og Lises piger, Maja og Line. Kenneth kom også forbi - så vi hyggede os rigtigt. Vi legede TV-køkken, spillede Matador og da pigerne var kommet i seng, spillede Kenneth og jeg Wii.... Super fedt spil som jeg bare skal have... Vi grinte vildt og fik sved på panden.
Fredag efter arbejde gik jeg igen hjem og luftede Bodil. Kl. 18.30 mødtes Mona, Michael, Mads, Kenneth og jeg nede på Nasiffik hvor vi spiste aftensmad. Derefter gik vi over til Kenneth og endte senere i byen.
Lørdag startede Bodil kl. 7 - men hun måtte kunne høre på mig, at hun skulle sove et par timer længere, så hun vågnede igen kl. 10. Så var vi ude og gå et par ture i løbet af dagen.
Om aftenen var jeg omme ved Rosa og spise sammen med Mona, Michael og Kenneth. Vi fik Rosa´s berømte fiskesuppe. Derefter skulle vi i Katuaq og se et grønlandsk teaterstykke. Stykket tog 1 time og var rigtig godt. De var gode til at bruge kropssprog, så selvom vi ikke forstod sproget, så forstod vi meningen. Derefter fik vi en sodavand på Daddys.
Søndag vågnede vi kl. 7 og afsted på en ny gå tur. Jeg fik gjort lidt rent i løbet af formiddagen. På en af vores ture kom vi forbi en lille grønlandsk dreng som kaldte Bodil for Shoopy Doo - og jeg kan ikke lade være med at grine, hvor jeg tænker på det :o) Kl. 13 mødtes vi med Mona og hunden Foksi. Vi gik en tur ud til Cirkussøen, hvor hundene løb frit rundt. Men Bodil ville gerne bide - så det gik ikke så godt... Derefter gik vi med lufthavnsvejen ud til en anden sø, for Foksi elsker at svømme. Så hun fik mulighed for at svømme lidt - men Bodil skulle i hvert fald ikke med. Derefter gik turen ned på lossepladsen, så vi kunne nyde den flotte udsigt. Derefter gik turen hjem ad mod Nigerleq. Til sidst kunne Bodil næsten ikke mere, det gik 4 skridt frem og en lille pause - og så var der lige pludseligt langt hjem. Vi har nok gået omkring 12 km. og Bodil sov 12 timer uafbrudt derefter. Så selvom det var natten til mandag, så fik hun lov til at sove ovre ved mig. Og for første gange var det mig som vækkede Bodil.
Idag har Bodil og jeg så været ude på næset igen. Denne gang stak hun ikke af, så nu er hun blevet en god hund igen :o)
Som I kan læse, så har Bodil fyldt meget i mit liv i den forgangende uge...
Der er jo også sket lidt spændende derhjemme i DK; så der skal lyde et tillykke til
Lise og Rune som er blevet gift (ja, jeg gik glip af en fest...)
Min elskede morbror Kjeld er blevet 70 år
Mor og far har 35 års bryllupsdag i dag (mandag)
En anden nyhed er, at jeg har fået bevilget juleferie. Så jeg kommer hjem til jer i midten af december - billetterne er ikke bestilt, så det er endnu ikke helt på plads...
Og så er der under en uge til, at mor, far og moster Gerda kommer til Nuuk... Det bliver spændende - jeg er meget spændt på deres reaktion...
Håber, at alt er vel derhjemme :o)
mandag den 25. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar