fredag den 18. april 2008

Flytning d. 17. april 2008

Så kom dagen, hvor alle de ting jeg skulle have med til Grønland blev hentet...
Vi havde aftalt, at flyttefirmaet skulle komme kl. 8 med 2 mand. Egentlig skulle jeg ikke pakke noget - men jeg havde pakket alle "bløde" ting og fundet det andet frem, så det stod klar.
Flyttemændene var her kl. 7.50 - og kl. 8.45 stod jeg i lejligheden igen og flyttemændene var taget afsted igen. Det gik super hurtigt og de havde styr på tingene. Alt blev pakket forsvarligt ned - og det bedste af det hele var, at de ting som jeg VILLE have med kunne være der... Jeg fik 2 MC container på ca. 6 kubikmeter hver - jeg havde min tvivl om tingene kunne være der, bl.a. havde jeg bestilt en 3 persons sofa, men det blev ændret til en 2 persons sofa pga. længden.

Da jeg sad alene i min lejlighed skrev jeg bl.a. til Pia som hurtigt inviteret mig på the, som videreudviklede sig til en tur i Kolding storcenter og Spejdersport. Så dagen fløj afsted, men det gør den jo altid i godt selskab :)

Ingen kommentarer: